28. APRIL - 4. MAJ

Bhutan

En lille uge med tempelbesøg, hiking/bjergbestigning, riverrafting (som blev lidt for meget for Saga), lidt flere templer og klostre i det bjergtagende land Bhutan, som har en sær fascination af fallossymboler og verdens måske smukkeste tempel Tiger’s Nest, som er bygget ind i en klippeskråning og kun kan ses hvis man hiker 5-6 timer op til det. Det var et kæmpe eventyr i det smukke lille kongerige. Bhutan værner om deres traditioner og balancerer forsigtigt mellem bevarelse af deres kulturelle arv og indførelsen af vestens moderniteter. Det er fascinerende og skræmmende at tænke på, at Bhutan er det eneste CO2-negative land i verden. Alt strøm bliver lavet af vandkraft. Og der kommer endda så meget gletchervand fra Himalayabjergene, at de kan eksportere det.

Bhutan ligger gemt væk i Himalayas bjerge, og hvis du spørger os, er det en lille skattekiste af kulturel rigdom og naturlig skønhed. En oase af ro og harmoni, hvor tiden næsten står stille, og hvor de finder fred i og søger efter det enkle liv. Landet har fx ikke et eneste lyskryds og fik først TV i 1990. Man bygger stadig huse som for 100 år siden og sætter en kæmpe dyd i at udsmykke dem på smukkeste vis med håndskåret træ og malede detaljer.

Da vi landede i larmende og blinkende Bangkok i går aftes, stod det i skarp kontrast til den sidste uges oplevelse, og vi sidder tilbage med en nærmest melankolsk og spirituel fornemmelse ovenpå besøget i dette smukke land - en følelse af at være blevet indviet i en hemmelighed, som kun få kender.

20-27. APRIL

Siem Reap - Cambodia

Vi har løbende talt om hvilket af landene vi har rejst i, der har været den bedste oplevelse. August hælder til Australien og Saga til Japan, mens os voksne er enige om at alle landene har noget unikt og fantastisk, som gør det umuligt at vælge. Dog vil vi nok sige at den seneste uge her i Cambodia, har været turens højdepunkt for os. Det hænger sikkert også sammen med den helt særlige oplevelse, det har været at bygge et lille hus til en lokal familie, der ikke er lige så heldigt stillede som os. Vi har arbejdet side om side med dem og deres familie, naboer og andre hjælpende hænder fra lokalsamfundet. Vi har ikke kunnet tale sammen; kun kommunikere ved hjælp at fagter, gestikuleringer, ansigtsudtryk og smil. Vi har doneret huset igennem en NGO der hedder @volunteerbuildingcambodia, som de sidste 10 år har hjulpet fattige familier med at bygge et lille hus, etablere et toilet eller en solcelle. De driver derudover også en skole hvor børn fra udkantsområderne kan lære engelsk, computer og basale “life skills” som de kalder det.

“Vores familie”, som nu er flyttet ind i hus nummer 447, består af mor og far samt to drenge på 4 og 7 år. Forældrene arbejder som kurvemagere og tjener 17kr! om dagen, så der er ikke råd til meget andet end mad og drikke. Arbejdet har været så givende og meningsfyldt for hele vores familie. Det har givet en meget konkret forståelse for hvor kontrastfyldt verden er og hvor heldige vi selv er. Vi har set en frygtelig masse ægte fattigdom, og så er vi kørt ind af porten til vores lækre resort hver aften, hvor vi har kunnet sove i et køligt rum, i en ren seng med hvidt, sprødt sengelinned. Så kontrastfyldt. Cambodia er fascinerende og betagende. Vi vil anbefale landet og det frivillige arbejde på det varmeste, hvis man har lyst og mulighed. Det giver en helt anden forståelse og oplevelse af kulturen, og følelsen af reelt at gøre en forskel for nogle andre mennesker, tror jeg har givet os mindst lige så meget som det har givet dem.

Landet har meget at udvikle på, og tingene har stået mere eller mindre stille siden corona. De har den vildeste historie, som jeg først har sat mig ind i, mens vi har været her, men det er så vildt at tænke på at det er under 50 år siden at Pol Pots kommunistiske regime stod for likvideringen eller udsultningen af ca 2 mill. Cambodianere - svarende til 1/4 af befolkningen. Gennemsnitsalderen i den periode var 12(!) år…

Det der står mest klart og lysende tilbage efter den forgangne uge er menneskene. De er hjertevarme, smilende og empatiske. Vi havde gerne tilbragt længere tid her. Det er en oplevelse der har sat sig.

19-20. APRIL

Mekong Delta - Vietnam

Sidste dage i Vietnam ved Mekong floden med en herlig sejltur igennem palmer og jungle den ene dag og en cykeltur inde i små landsbyer i mere jungle den anden dag. Vi besøgte en murstensfabrik, hvor der brænder sten i store brændeovne varmet op af Mekongflodens stolthed, nemlig kokosnødder. 140000 mursten ad gangen. Håndstablet. Vi var også forbi en kokosnødsslikbutik og et lille væveri, hvor de håndvævede måtter af siv. Gammelfar der sad og trimmede kanterne på de færdige måtter havde i øvrigt træben fra Vietnamkrigen. Fællesnævneren for alle steder var, at de bruger alle de naturlige ressourcer de kan finde, fra det sted de bor og prøver at skabe en tilværelse derfra. Det kan man jo kun elske. På cykelturen den sidste dag rullede vi, på dejligt autentisk slidte cykler, igennem små stier i junglen. Vi besøgte en lille kakaofarm og spiste friskplukkede pomelofrugter dyppet i chilisalt med en lokal familie, som inviterede os ind i deres hjem. De var et stort smil over at få besøg. Det var vi også da vi cyklede derfra. Så hjertevarmt. En perfekt afslutning på 3 uger i Vietnam. 

16-18. APRIL

Saigon - Vietnam

Back to reality fra barfodsluksus, sand mellem tæerne og frisk havbrise til storbystøj, 35° og organiseret kaos i Saigon. Sådan en omstilling kan være svær og nogle tog det bedre end andre, på trods af at Saigon er langt mere civiliseret end Hanoi oppe nord på. Folk holder for rødt lys her. Hvis Hanoi er dødsmetal, er Saigon jazz.

Funky, blid og smuk, men også kantet og til tider lidt skinger.

Det betød desværre også farvel til Chris, Ras, Bobbie og Paloma efter næsten 10 dage sammen. Virkeligt alt det vi drømte om med et besøg hjemmefra. Masser af grin, nærvær, hygge og lange samtaler. Føltes som en lang krammer hjemmefra, som Trine formulerede det. Det var også et rent energi boost til den videre rejse.

Nu er vi klar på nye eventyr igen.

10-16. APRIL

Ninh van Bay - Vietnam

Vi havde hjemmefra regnet med, at ville få brug for et break fra, at flytte sig hver 2-3 dag. Så vi havde indlagt en lille ferie i ferien på Six Senses ved Ninh van Bay. Endnu mere glædeligt var det så også at det kunne passe med at få besøg fra Chris og Ras hjemmefra til en uge med ren afslapning, forkælelse, massage, yoga, hiking, pool, masser af drinks, masser af is, masser af mad, lokale aber i træerne (og en af dem i vores huse), strand og sand i mellem tæerne. Et uforglemmeligt minde fra rejsen. 

7-9. APRIL

Hoi An - Vietnam

Videre til et lille mellemstop i den gamle by Hoi An, hvor vi mødtes med Christine, Rasmus, Bobbie og Paloma, som vi hang ud med de næste 9 dage. Først her i Hoi An og derefter på en uges badeferie. Helt og aldeles fremragende at besøg hjemmefra. Så dejligt at se gode venner igen og tale med nogle andre end hinanden. 

How An er i øvrigt en fin gammel by. Knap så hektisk som Hanoi. Og nærmest så fin og autentisk, at husene lidt lignede kulisser. Hyggede ved poolen, gik nogle ture i de gamle gader på jagt efter den næste drink og  den næste Bahn Mi. Fik skræddersyet noget tøj. Sejlede hjem på floden, sætte nogle lanterne ud. Drak nogle flere drinks og havde et par herlige dage. 

4-6. APRIL

Sa Pa - Vietnam

Efter en enkelt nat i Hanoi, tog vi lange og besværlige vej på 5.5 time mod den kinesiske grænse og checkede ind på Topas Eco Lodge. Et danskejet hotel på toppen af et bjerg nær Sa pa og meget tæt på grænsen til Kina.

Virkeligt et skønt sted. Smuk udsigt over risterrasser, bjerge og dale, hvis ikke det var fordi, at vi var så langt oppe i bjergene, at der var overskyet hele tiden. Men det skulle ikke tage noget fra opholdet, som var helt forrygende. Som sagt dansk ejet, men danske managere og kok, som gudhjælpemig lavede frikadeller med hjemmebagt rugbrød til os den ene aften fordi vi fortalte vi havde rejst i 3 måneder og savnede god dansk mad. Himmelsk. 

Og derudover med en masse andre danske gæster. En hel busfuld fra Topas-Rejser i DK, og en anden dansk familie med en pige på 10 år, som bor i Ordrup. Knap 500 meter fra os hjemme i DK. Saga og hende bondede med det samme. Vi talte meget om hvor sært det er, stort set ikke at have set nogle andre danskere i tre måneder, og så ligger på toppen af et bjerg i Vietnam, seriøst ude i midten af ingenting. Og så vrimler det med danskere der.

3-4. APRIL

Ha Long Bay - Vietnam

Stævnede ud på en Ha Long Bay Cruise på det gode skib Dragon Legend. En egentligt ret slidt båd, der sejlede igennem den smukkeste bugt med 1800 limestone klippeøer. Urimeligt smukt landskab. Selv i gråvejr. Men i et vand, der desværre var ret beskidt og plumret. Fyldt med plastik, bleer, flamingo og vitterligt bare lort der blever dumper fra skibe eller de mennesker der bor ude i bugten. Blev taget godt i mod af en lokal guide, der havde et meget tæt forhold til sit bærbare headset og lille højtaler som sad fast i bæltet. Alt blev kommunikere meget højt igennem det. Også selvom vi stod 2 meter fra ham. En fin sejltur, hvor vi vi også fik besøgt, en grotte, kajakkede i gennem nogle af de fine klippeøer, besøgt en fiskeby på vandet, fisket efter blæksprutter og talt med nogle englængere, der måske-måske ikke lavede en Netflix dokumentar og var lidt for tætte kollegaer. But who are we to judge.

31. MARTS - 2. APRIL

HANOI - JAPAN

Lige så koldt der var i Japan. Lige så varmt er det i Vietnam. 38° den dag vi landede. Og med et lille hotel i Hanois gamle bydel, som er kaotisk, hektisk og støjende gjorde det oplevelsen ret intens. Knallerter og mennesker overalt. 

Brugte første aften på et traditionelt Vietnamesisk og helt særligt water puppet teater. En ret absurd oplevelse, hvor Vietnams historie (minus krigen) blev opført af dukker i stort vandbad. 

Dagen efter bød på tur til incense village og en sejltur på en lille flod til et tempel. Vi havde den vildeste guide, der nok havde været lidt tæt på tordenen, som de siger i Vestjylland, og som bare snakkede og snakkede på et vietnamesisk engelsk, der nærmest var uforståeligt. Oplevelsen var dog ganske fin i den sidste ende.. 

Sluttede aftenen af på fire Vespa-scootere, der førte os rundt i byen til tre forskellige street food restauranter. Blandt et lille sted, hvor deres største claim to fame er at Anthony Bourdain og Barack Obama spiste en gang Bun Cha der, en gang i 2016. Kom også forbi den famøse train street hvor toget hamrer ca. 5-10 cm forbi en. Og til sidst til en herlig lokal jazz club. Helt forrygende aften. 13 på den gamle skala. 

28-30. MARTS

Osaka - Japan

Vores sidste 3 dage i Japan brugte vi i Osaka, som var noget større end vi lige havde regnet med. Vi burde nok have læst lidt op på det. Vi troede vi kom til en forholdsvis lille by, måske på størrelse med Kyoto. Men Osaka er så bare verdens 13. største by. 

Vi fik det bedste ud af den med besøg på hundecafe, Bear Paw café, keramikkursus med en sød spansk dame, kunstpark om natten og big shodo (kalligafri med en meget stor pensel). Sidste en meget særpræget oplevelse. Troede det var på et slot, men viste sig at være i en gammel garage med ledninger hængende frit fra loftet. Og en meget insisterende fotograf de vimsede rundt og skød 200 billeder af os. Ingen af dem var gode. 

Gjorde også vores bedste forsøg på at lave en dansk påskefrokost med ægge- og tunsalat og lidt skinke på et ciabattabrød. Ikke helt som derhjemme. Men det var nu ganske hyggeligt alligevel.

En lille måned i Japan er nu ovre - det har været helt magisk. Vi kommer helt sikkert igen.

26-27. MARTS

OKAYAMA / NAOSHIMA ISLAND - JAPAN

To nætter i en Okayama, som vist mest er kendt for at være en stop Shinkanse-ruten mellem Osaka og Hiroshima, på et virkeligt oldschool hotel med rygerværelser, egen bryllupssalon, pool med mug på loftet og kirkeklokke.  Det udelukkende for at komme til den fine kunst-ø Naoshima Island. En noget anden æstetik end det fine hus i Kyoto. Men byen var sgu meget fin. Smuk slot og fin have. Og deres egen helt særlige keramiktype - Bizen.  

Anyway, Naoshima med sin kunst, museer og skulturparker var et fremragende og inspirerende besøg.

Yayoi Kusamas spejlkuler og Benesse House var særligt imponerende. 

19-25. MARTS

Kyoto - JAPAN

En kold, regn- og snefyldt uge i Kyoto. Hvilket var lidt udfordrende, da alt det man laver i byen foregår primært udendørs. Enten gående mellem de smukke templer, de fine 7-800 års gamle gader med geishaer og klassiske træhuse, de 100vis af fantastiske restauranter. Eller på skattejagt efter lokalt keramik og andet kunsthåndværk. Det føltes lidt som en form for skattejagt for at finde de gode steder. Og heldigvis var der en del skatte, der gjorde det værd at trodse det ringe vejr.

Teceremoni og kaligrafikursus iklædt de smukkeste kimonoer var forrygende. Små fine butikker som POJ studio og Oud og det lokale loppemarked ved Toji templet, som gav endnu en mulighed for at sende mere dejligt gøgemøg tilbage til Danmark (watch out derhjemme, kasse nr 2 fra Japan er på vej). Brødet hos Cicon-bageriet. Dagsture til Nara med 100 vis af nysgerrige rådyr gående frit omkring i gaderne og Arishiyama med de 10-15 meter høje bambusser var alle små skatte. Udsprungne kirsebærtræer må vi se en anden gang.

Sluttede de sidste tre dage i en lokal machiya, som egentligt bare er japansk for et gammelt træhus, Vanvittigt smukt sted, med en fin lille japansk gårdhave og tatamimåtter. Dog langt fra downtown og uden særlig meget udstyr eller komfort. Alt info stod på japansk og så hi tech, at vi kunne tænde vandet i badekaret fra køkkenet.
Til gengæld skulle bukke os for at komme igennem døråbningerne og lave alt mad i en form for elkedel. 

18. MARTS

HAKONE - JAPAN

Når man har rejst rundt i lidt over 2 måneder bliver ens længsel efter god gammeldags dansk mad stærkere og stærkere. Også selv om vi har spise vildt god mad i alle de lande vi har været i. Når man så finder ud af, at man helt tilfældigt bor på et hotel, der ligger 500 meter fra den danske blomstermand Nicolai Bergmanns japanske have med tilhørende cafe, hvor en dansk kok (ved navn Kasper) har hjemmelavede frikadeller på hjemmebagt rugbrød på menukortet. Ja, så står man der kl. når de åbner. Kæft en nydelse. De dunser var væk på 30 sek. 

Og når man så bagefter får en himmelsk æblekage til dessert, ja så flyder tårene frit. 

Derefter på the Hakone Round Course. En rundtur i bjergene med tog, kabelbane og piratskib (don’t ask) på Lake Ashi for til sidst at ende ved Hakone Shrine. Specielt kabelbanen var ret fed. På toppen af bjergryggen på Mt Hakone får man frit udsigt til Mt. Fuji foran sig og en dal fyldt med sydende svovlsøer under sig. 

De serverer i øvrigt nogle helt specielle æg, som bliver sorte når, de bliver kogt i svovlsøerne. Og som siges at forlænge ens liv med 7 år, hvis man spiser dem. Hvilket vi så ikke gjorde. Vi lever nok fint uden den oplevelse.

17. MARTS

TSURUMAKI-ONSEN - JAPAN

Morgenmaden fulgte stilen fra om aftenen. Rå fisk, kogt fisk, ubestemmeligt fisk, grillet fisk. Og en masse andet vi ikke vidste var hvad var. Men alt sammen serveret med ekstrem ydmyghed, præscition og elegance. De gjorde virkeligt alt for at vi skulle føle og velkommen og have et godt ophold – på trods af kommunikationsvanskeligheder. 

Maden var udfordrende. Men det skal ikke taget noget fra at hele opholdet på Jinya Ryokan virkeligt var en unik oplevelse. Et autentisk og hemmeligt indblik i hvordan det traditionelle fornemme liv i Japan var / måske stadig er.

Og noget vi altid vil stå klart i vores erindringer.

Nå men, tilbage til virkeligheden og videre med tog til Hakone. Et bjergområde lige i nærheden af Mount Fuji.

To nætter på et Hyatt hotel. Burger og bolo til frokost. Lektier, kortspil og afslapning resten af dagen.

16. MARTS

TSURUMAKI-ONSEN - JAPAN

Sayonara Tokyo. Afsted med lokaltog til Tsuromaki-Onsen. På landet. Checket ind på en traditionel japansk ryokan, som vi har fået anbefalet af Heidi og Claus. Og med alt hvad det fører med af japansk stil og traditioner. 

Som traditionerne foreskriver, så startede med at drikke lidt dejligt te og klæde os i hver vores kimono med tilhørende tåstrømper og sivsandaler. Gik derefter en tur til det lokale supermarked for at købe backup-mad til den madoplevelse, vi vidste der ville ramme os senere på aftenen. En traditionel 9 retters Kaiseki-menu med alt fra røget kuglefisk i gele, tørret fiskerogn, søpindsvin, tørret tofu og kæmpe reje i bønnemos til nogle små hvide fisk med sorte øjne. Alle var pænt pressede. Også selv om ungerne fik lov til at bestille en god japansk steak og hvide ris i stedet for den store menu. “Is he sick?”, spurgte den søde tjener, da August ikke rigtigt kunne spise op. Vi skyllede oplevelsen ned med to store øl, en halv flaske sake og en tur i hotellets indbyggede varme kilde.

Gik til ro på tatamimåtter og futonmadrasser. Intens oplevelse. Sjældent sovet så godt før.

15. MARTS

TOKYO - JAPAN

Sidste dag i Tokyo i denne omgang med shopping i Ginza. Hermes Gallery, Muji-butik i 8 etager, endnu en parfumebutik, som August blev smidt ud fra og lidt japanske souvenirs.Tilbage til Omotesando og suge det sidste ud af de små fine gader. Men først på posthuset for at sende knap 19 kg keramik, køkkengrej og andet gøgemøg hjem til Danmark. Første forsendelse fra Japan, men nok ikke den sidste. 

14. MARTS

TOKYO - JAPAN

Skøn morgenmad på den lokale Bread, Espresso, &… (yes, det hedder den). Derefter med metro til køkkengaden Kappabashi street i Asakusa. En 1km lang gade proppet med køkkengrej, håndlavet keramik og andet godt.

Nu var både mor og far i himlen. 

Derefter på Senso ji templet, sammen med ret mange andre turister. Men stadigvæk en fin oplevelse. 200 yen for at få spået sin fremtid. Heldigvis går begge unger ind i god fremtid. Ønsker går i opfyldelse. Alt godt kommer til den der venter. Forsvundne ting kommer igen. I den dur.

Shinjuku-madness om aftenen. Håbede på mad I den smalle golden gai gade. Men der var ingen borde. Alt for crowded. Og lidt klamt. I stedet happy go lucky på en lokal yakatori restaurant, hvor de griller sticks med alt fra kyllingen. Bryst, vinger, hals, fødder etc. Og havde man lyst, kunne man lige toppe oplevelsen med en gang chicken sushi – not joking. Det sprang vi lige over. De normale sticks var fremragende.

13. MARTS

TOKYO - JAPAN

Vi tænkte at Saga skulle helt op på den røde sky, så vi tog Disneyland i dag. Og hvilken vanvittig oplevelse.

Mange mennesker. Rigtigt mange mennesker. Disneyland Tokyo har knap 50000 gæster om dagen. 98% af dem var nok japanske udklædte teenagerne med Mickey Mouse ører. Hvilket gav nogle ret lange køer. Op til 3 timer for en rutchebanetur. Og en halv time for en skål popcorn. Men det skal ikke tage glæden fra en magisk oplevelse.

En af dem vi (men nok mest Saga) kommer til at huske for resten af livet.

12. MARTS

TOKYO - JAPAN

Doughnuts til morgenmad. De første kirsebærtræer er ved at springe ud. Vandretur omkring i Nakameguro. Roligt område. Små butikker. Japansk keramik. Nu er Trine i himlen. Eftermiddagen i Teamlab. Et interaktivt kunstinstallations sted. Lyd, lyd og vand til knæene. Running sushi til aftensmad. What’s not to like.

Det skulle lige være regnvejret og de 7°. Pæn stor kontrast til Australien. 

11. MARTS

TOKYO - JAPAN

Gåtur rundt i nabolaget omkring vores hotel ved Omatesando. Der er små hidden gems alle steder man kigger.

Alt er fint, rent og autentisk. Man gør sig umage. Shopping i Kiddy Land. Og på grisecafé. Saga er i himlen. Skridtælleren rammer tæt på 20000. Ømme stænger og trætte hoveder. Tidligt i seng. Alle har kæmpe optur over Tokyo. Føles som om vi aldrig har lyst til at tage her fra igen. 

10. MARTS

AUSTRALIEN / JAPAN

Rejsedag. Fly fra Sydney til Tokyo. 10 stive timer. Ankomst til det fine Aoyama Grand Hotel sent om aftenen. 

18 sal. Hyggeligt, nærmest hjemligt værelse. Pyjamas og slippers til alle.

Storslået udsigt over byen. Lys så langt øjet rækker.

4-9. MARTS

SYDNEY - AUSTRALIEN

6 dage i Sydney, hvOr vi boede i den hyggelige bydel Potts Point, som havde en europæisk charme over sig i en ellers lidt fragmenteret storby, som leder tankerne hen på både London og New York med højhuse i downtown og masser af forsteder. Bare med lidt bedre vejr og strande. Der er sjældent under 20 grader i byen. Ret fedt egentligt. Dagene flød dog lidt sammen i Sydney, men det var egentligt helt ok. Vi fik dog hvad vi kom efter og fik shoppet, gået en del, var på stranden og slappet godt af. Var til middag med ferms australske distributører Scott og Tracey og de god samling af gode forhandlere fra hele landet. Så fin middag og oplevelse at møde dem alle.

Det mest specielle ved Sydney var det at besøge operahuset. På alle måder en kæmpe oplevelse. For anden gang på et år kom vi til at græde over arkitektur ud over det sædvanlige. Begge gange har Utzon stået for det. Toppede oplevelsen med at se Tryllefløjten en aften. Så kan det da ikke blive ret meget bedre. 

2. MARTS

AYERS ROCK - AUSTRALIEN

Ikke så langt fra Ayers Rock ligger den røde klippeformation Kata Tjuta, som opstod på samme tid som Ayers Rock, da landet der nu er Indien, for 500 millioner år siden, vristede sin løs af Australien. Vi tog en smuk morgenhike ind i kløft mellem klipperne og de grotter hvor de ældre mandlige aboriginals stadig tager ud og lærer unge mænd om at jage og overleve i naturen. Både Ayers Rock og Kata Tjuta ligger i en nationalpark, hvor der stadig er landbyer, hvor de oprindelige folk bor i den vilde natur og lever som før i tiden. Kata Tjuta er i øvrigt så hellig for det oprindelige folk, at kvinderne slet ikke må se på klipperne overhovedet. Det kan man synes om hvad med vil. 

Vi sluttede dagen af med en solnedgangstur på kamelryg. Overraskende fedt at sidde på en kamel og bliver fragtet dovent rundt i 3 meters højde. Derefter et hurtigt stop ved Field of Light, som er en kunstinstallation i ørkenen med 50000 kunstige blomster der lyser op efter solnedgang. Enormt bjergtagende. Det var vores middag under stjernerne også. De sindsyge fluer går heldigvis i seng ved solnedgang, så dem skulle vi ikke bokse med mere. Men de blev så erstattet af en masse andet flyvende kryb. Nogle af os, var lidt pressede over at sidde i den smukkeste setting under stjernehimlen og så have natsværmere og møl på størrelse med knytnæver flyvende omkring os. Det skulle dog ikke tage glæden fra at middagen var den perfekte afslutning på tre dage helt fabelagtige dage ved Ayers Rock og på Longitude 131, som nok er en af de bedste hoteloplevelser vi nogensinde har prøvet. 

29 FEBRUAR

AYERS ROCK - AUSTRALIEN

Nogle gange støder man ind i steder der er svære at beskrive. Sådan et sted var Ayers Rock (Uluru for det oprindelige folk) og i særdeleshed resortet Longitude 131. En smuk og gennemført samling af luksustelte i midten af outbacken, så tæt på den store røde sten som man må bo. Og det eneste sted man kan bo med udsigt til den.

For han der skriver dette, har Ayers Rock altid været synonym med Australien og en kæmpe drøm at besøge.

Noget der højst sandsynligt stammer fra barndommens Crocodile Dundee-film lejet på moviebox oppe på tanken, også selvom den vist overhovedet ikke er filmet der. 

Vi landede i Alice Springs og kørte den lige vej mod Ayers Rock. Bogstaveligt talt, der var nærmest ikke et sving, på de 5 timer det tog at køre igennem ørkenen. Til gengæld sjask-pis-øse-regnede det stort set hele vejen, hvilket var 7 måneder siden det sidst havde gjort. Det havde den positive, om man vil, effekt at der dannede sig små vandfald på Ayers Rock, da vi kom frem. Vi fik at vide, nok mest som en slags trøst, at det er kun 1% af alle besøgende, der ser stenen i regnvejr. Yai, "lucky us". Anyway, det klarede op dagen efter, men med regnen kom fluerne. Ikke bare få, som man lige kan klare med en fluesmækker, kind of thing, næh nej. Der kom milliarder af dem.  Vi gik de 10 km rundt om stenen i dagen efter vi ankom i tørvejr dog, men med fluer overalt. Det tog dog ikke begejstringen af den fantastiske oplevelse det var at vandre rundt om dette vidunder af et sted. Blev guidet godt rundt af den meget søde tourguide Mikaela, som ud over at vide en stor sjat omkring historien af den hellige sten og det oprindelige folk, også gav prøvelser på sit sangtalent på bilturen frem og tilbage. Forestil jer en god gang AC/DC på fuld udblæsning og alt hvad den kan trække af lidt falsk sangstemme oven i. "Its a long way to the top, if you wanna rock and roll!" Absolut underholdende.

26-28. FEBRUAR

KANGAROO ISLAND - AUSTRALIEN

3 dage på Kangaroo Island, som er Australiens 3. største ø – lidt størrere end fyn, men med kun 4000 indbyggere. Kangaroo Island både føltes og var ganske øde, vi kørte kilometervis uden at møde andre mennesker eller se bygninger. Men hvad den manglede af menneske kompenserede den godt for med imponerende smuk natur og dyreliv - med tusindvis vilde kænguruer, koalaer, wallabys og hjemsted for en vis tiger snake, som stille og roligt bare er verdens 7 giftigste slange. Den så vi heldigvis kun 1 af midt på kørebanen, langt fra at vi kunne komme i karambolage med den. Og endnu værre, så så vi flest kænguruer som roadkill langs den ene hovedvej der er på øen. Det er åbenbart også et så stort problem, at de stakkelse kænguruer bliver kørt over, at man ikke må køre i en lejet bil efter mørkets frembrud på hele øen. 

Vi havde lejet et fantastisk hus ved Emu Bay. Smukt beliggende med udsigt over en fin fin hvid strand, hvor vi badede og August endelig fik mulighed at fiske. Vi beøgte også Australiens største sælkoloni med ca. 200 sjovt let identificerbare sæler dovnede den på stranden. Vi var på koala-jagt i bushen, så de mest bemærkelsesværdige sten, som de, meget opfindsomt har kaldt Remarkable Rocks og havde den mest mindeværdige picnic på klippeskråningen ved Admirals Arch, hvor vi spiste sandwiches, mens vi kiggede ud over er vildt og blæsende sydligt Stillehav. Følelsen af nærmest at være ved verdens ende var ganske nærliggende.

25. FEBRUAR

AUSTRALIEN

Gåtur rundt om Granite Island inden vi skulle videre til Kangaroo Island. Granite Island er lille ø uden for Victor Harbor, hvor man kan blive trukket over til i en gammel sporvogn af en stor og stærk hest. Så det gjorde vi selvfølgelig. Pænt hyggeligt. Og med smukke klippeformationer formet runde af de hårde bølger der skvulper nådesløst ind over øen. 

24. FEBRUAR

AUSTRALIEN

Mere svung var der tilgengæld i nabobyen Port Elliot, som vi tilfældigt kørte igennem på vej mod dagens destination. En lille kystby med nogle herlige butikker og kaffebarer. God kvalitet. Bedste fish and chips ever! hos Kuti Hut på den nærliggende strand Goolwa Beach.

Dagens udflugt var til Jurlique Farm, hvor brandet dyrker og producerer alt hvad de putter i deres cremer og andre skønhedsprodukter. Rundvisning på gården blandt roser, levendelbuske og andet godt fra haven. Ret fint at se og høre om deres produktionsmetoder og at et så stort firma, der sælger i 27 lande kan producere alle deres ingredienser på en lille gård i det sydlige Australien.

23. FEBRUAR

AUSTRALIEN

Videre sydpå til Victor Habor, som vi fik anbefalet af en lokal australier, der arbejder i en af de utallige perfumebutikker August slæber os ind i. Og som en dejlig kontrast til gårdsdagens vidunderlige hus checkede vi ind i en hytte på en campingplads. Life is full of contrasts. And we love it. Byen var til gengæld rimelig søvnig. Lidt som en vestjysk ferieby uden for sæsonen. Ungerne har efterhånden udviklet et form for forhold hvor de enten er enormt kærlige og søde over for hinanden eller prøver at slå hinanden ihjel. Ofte er vi i tvivl om de mener det eller ej.

21-22. FEBRUAR

AUSTRALIEN

Vores oprindelige rejseplan var egentligt at sove i telt i outbacken Flinders Rangers, men temperaturen på omkring 35° og frygten for krablende dyr omkring os, fik os til af ændre planer. Så vi kørte i stedet ca. 1 time syd for Adelaide til vinområdet McLaren Vale, hvor vi lidt tilfældigt fandt det mest inspirerende og smukkeste hus, jeg tror vi nogensinde har boet i. Alt smukt kurateret ned til den mindste detalje. Meget personligt indrettet med en stærk blanding af snedkerbyggede møbler, sære loppefund og dansk kunsthåndværk (og en ferm magasinholder). Og for lige at sætte prikken over i'et, lå det højt oppe med uendeligt lang udsigt over vinmarker, bakker og dale.

Og med alpakaer, får og gud-hjælpe-mig kænguruer i baghaven. 

20. FEBRUAR

AUSTRALIEN

Videre til Adelaide, som nok er det tætteste vi har været på en rigtig storby i et stykke tid. Minder på mange måder om enhver amerikansk storby, hvor alle veje er tegnet op i blokke, hvor der er et højt støjniveau og hjemløse på gaden. Gigantisk kontrast fra hvad vi har oplevet den sidste måneds tid. Men der er heldigvis også vildt god mad og et ret fantastisk kunstmuseum, der vejer godt op for det andet.  

17-18. FEBRUAR

AUSTRALIEN

Et par dage ved poolen i Airlie Beach for at lande efter sejlturen, får fast grund under fødderne og lidt puste ud inden vi skal videre til Adelaide. Tog dog lige en tur på jetski. Bare lige for ikke at komme til at kede os. August var som født til at styre den maskine og fik den op på 70 km/t. Saga hvinede af en blanding af frygt og fryd hele vejen. Mest frygt. 

13-16. FEBRUAR

AUSTRALIEN

Boardede det gode skib The Blizzard og mødte de seks andre personer vi skulle sejle og bo (ret tæt) med den næste dage. Heldigvis var de alle nogle utroligt søde og behagelige mennesker. Der var det energiske og empatiske ældre ægtepar, på omkring de 70, Pamela og Michael fra Alaska, som i deres voksne alder bare gerne vil rejse og opleve verden. Der var også den unge tyske backpacker Emma på 18, der rejser alene rundt i Australien og har gjort det i de sidste 4 måneder. Vildt nok. Der var Andrea, en Australsk dame i halvtredserne, som bor i Melbourne, vist nok lige er blevet skilt, og nu vil opleve Whitsundays, som har drømt om i mange år. Og så de to energiske og søde tyske drengerøve, Leon og Jano, midt i 20, lige færdige med uddannelse og på jordomrejse. Der i øvigt var vildt gode til at inkludere August i det de lavede. Specielt når vi snorklede og badede fra båden. De spillede også skak med ham. Ud over de her fine mennesker var der crewet, som bestod af den lidt sære (og virkeligt dårligt kommunikerende) Tris samt kok/alt-mulig-man, den søde Jo fra Tahiti, der lavede special morgenmad til Saga hver morgen. 

Det var på alle måde en kæmpe oplevelse. Vi har snorklet blandt de smukkeste og mest farverige koraller og fisk, været på de hvideste strande, oplevet de vildeste stormvejr, så vi nærmest troede at vi skulle kæntre, vi har levet trængt og overdrevent varmt og uden mobildækning i 3 døgn. I den grad en på alle måder mindeværdig tur. 

12. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Goodbye New Zealand. G’Day Australia 

Landede i Airlie Beach sidst på eftermiddagen. I morgen stævner vi ud på det fine sejlskib The Blizzard
og sejler i Whitsunday Islands i de næste fire dage. 

10. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Den skønne, hårdtarbejdende, velkørende men til tider vældigt irriterende campervan (dog mest om natten) er nu afleveret. Det blev til knap 3700 km New Zealand rundt på knap 3 uger. Hvilket vi synes er en ganske stor bedrift.

Sidste dag i New Zealand belv brugt på på byvandring i Auckland. Både Downtown og i den fine forstad Newmarket, med masser af specialbutikker, kaffebarer og is. Afsluttende med en tur i Aucklands vartegn, det 328 meter høje Skytower. 

9. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Forgæves tur til Hobitton for at se Ringenes Herrer filmsettet, selvom vi godt vidste at der var udsolgt. Vi gav den et skud og troede vi kunne komme ind på vores blå øjne, men de onde orker afviste os og sagde at første ledige tid var om 14 dage. Kørte i stedet til den særlige hot water beach, hvor, som navnet antyder, meget varmt vand kommer op igennem sandet ved lavvande. Det er sidste nat i vores skønne campervan. Vi afleverer den i morgen og bruger de sidste to dage i Auckland inden vi mandag rejser videre til Australien. 

8. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Besøg i Mauri landsbyen tæt ved Rotorua med det mundrette navn: Te Whakarewarewatanga-o-te-ope-a-Wahiao. Heldigvis kalder de den bare Whaka til dagligt. Så et dejlig autentisk show med haka, dans, face tattoos og hele baduljen. Derefter rundtur i landsbyen, hvor der stadig bor og lever knap 70 maurier. Om aftenen tog i på den mest magiske oplevelse med late night kayaking på en sø. Vi sejlede ud i totalt mørke og var på vandet i 1,5 time, hvor vi sejlede ind og ud af små grotter, hvor vi så glow worms, der lyser i mørke for at tiltrække små insekter, de kan spise. Ude på søen var milliarder af stjerner.

7. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Startede morgenen med en meget smuk vandretur langs floden, der ender ud i det imponerende vandfald Huka Falls, hvor der løber 220000 liter vand igennem i sekundet. Kørte derefter med Rotorua, byen der seriøst lugter af rådne æg. Besøgte hovedkilden til den dårlige lugt, som er en af de mange termiske kilder, der er ved byen. Den vildt smukke og utroligt ildelugtende Waiotapu. Nogle tog lugten bedre end andre. Især Saga kæmpede. På vej derfra en dukkert i et termisk opvarmet vandfald. 

Luft: 28°. Vand: 40°

6. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Lake Taupo. Gigantisk sø. Angiveligt størrere end Bornholm. Søen var ualmindelig klar og enormt pittoresk.

Picnic ved søbredden blandt nogle meget nysgerrige sorte svaner og badetur i det klareste vand.  

26°. Skyfri himmel.

5. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Vi fik ret. Wellington er enormt hyggelig og en helt anderledes storby end andre. Måske fordi det ikke rigtig er en storby, da byen trods alt kun har 200000 indbyggere. Men der er ikke mange High street shops, som i andre byer af den størrelse eller størrere. Til gengæld er der en særpræget blanding af byggestile, med alt fra store smukke art deco bygninger til store kedelige høje glashøjhuse. Men vi fik shoppet lidt, spist lidt i is i varmen og besøgt national museet inden vi kørte videre nord på. 

25°. Sol.

4. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Rejsedag fra Sydøen til Nordøen på færgen fra Picton til Wellington. Færgen er efter sigende en gammel og lidt slidt Bornholmerfærge, som nu sejler herovre. Vi vil gerne bruge en dag i Willington i morgen, og da der ikke rigtigt er nogle campingpladser i midten af byen, er vi checket vi ind på et hotel for en enkelt nat. Wellington virker hyggelig. Som en New Zealandsk blanding af Seattle og Århus bare med enormt meget vind. Noget med at byen ligger på den 40. breddegrad, som åbenbart altid er enormt blæsende fra vest. 

21°. Med wind chill factor omkring 10°.

3. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Ville egentligt have været ude og bade med delfiner, som er det man gør, her i Kaikoura. Men det ret ustadige blæsevejr gjorde desværre, at det ikke rigtigt kunne lade sig gøre. Hvalsafari med fly, som vi havde booket blev også aflyst. Ærgerligt, fordi de dagen før havde set både blå og kaskalothvaler.

Så vi tog i stedet på albatrossafari, hvor vi der var fuld valuta for pengene og vi så nogle virkeligt store og fantastiske fugle. Eller det vil sige, de mere søstærke af os gjorde. Ham der skriver dette, så på det meste af turen  bunden af en flot blå brækspand. Vi fik dog en smule delfin-action, da et par legesyge stykker svømmede forbi vores båd på vej tilbage til havnen. Hvalerne må vi have tilgode til en anden gang. Det er også sidste aften på sydøen som blev brugt på en fin lille campingplads i Blenheim med ællinger og godstog i baghaven. 

14°. Spredt sol fra morgenstunden. Stærkt blæsende. 

2. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Fra Christchurch mod Kaikoura ad den klippefyldte kystvej, hvor sæler i 100-vis ligger og soler sig på klipperne. Stoppede ved en strand for at se pingviner og samle nogle kæmpe og meget smukke muslingeskaller. Det viste sig dog at være nogle fiskehejrer og ikke de pingviner, vi havde håbet på. Men strandskallerne fik vi da med hjem. 

17°. Stiv kuling og regn. 

1. FEBRUAR

NEW ZEALAND

Vi har været nødt til at ligge nogle deciderede køredage ind i planlægningen for at vi kan nå vores færge den 4. Så i dag trillede vi fra Omarama til Christchurch uden der ikke skete super meget på turen. Stoppede i Timaru, hvor prøvede at spotte nogle pingviner på stranden, men de kommer åbenbart kun om natten. Fik dog en ganske fin frokost i byen med tilhørende koncert med et lidt yngre New Zealandske svar på Keld og Hilda. Herligt. Fremragende version af Black Bird, i øvrigt. Ramte en mennsketom Christchurch sent på eftermiddagen i en by hvor stort set alt lukker kl. 17.30.

19°. Gråvejr

31. JANUAR

NEW ZEALAND

Fra Lake Wanaka mod østkysten. Eller det troede vi. Men halvvejs kom vi i tanke om at vi havde glemt vores pas på hotellet i Queenstown. Så det blev lige 3 timer ekstra kørsel tilbage for at hente dem. Men så kunne vi heldigvis få prøvet den herlige shotover jetboat tur igennem kløfterne lidt uden for Queenstown, som vi ikke nåede dagen før. Så trods alt ikke så skidt at det ikke er godt for noget. Overnatning i Omarama midt på den New Zealandske prærie. Skilte til rodeo-shows. 

25°. Skyfri himmel. 

30. JANUAR

NEW ZEALAND

Vi drog fra den lille perle Queenstown, som vi vist alle er ret forelskede i, og kørte nord på mod Lake Wanaka. Brugte eftermiddagen på at udkanalisere vores indre cowboys, med først en ridetur i bjergene omkring Cordroba, og derefter en quadbike tur i samme område. Overnattede i Lake Wanaka, hvor vi for første gang mødte andre danskere. Der sjovt nok også havde reddet samme tur som os i dag. Og har en datter på 9, der hedder Saga. It's a small world

27°. Seriøs farmertan

29. JANUAR

NEW ZEALAND

Actionpacked dag med River rafting ned igennem de stejle og heftige bjergkløfter uden for Queenstown. Kunne dog ikke lade sig gøre uden en lang og bumlet køretur af en gammel grusvej etableret under goldrush i 1860’erne. Nogle steder med nogle ret stejle skrænter og frit fald på 100 meter, hvis vi røg ud over kanten. Selve river rafting turen var familievenlig, men stadig ret sjov. Sluttede dagen af med den åbenbart ret famøse Ferg Burger til aftensmad. Den var alle de 30 mins. ventetid værd.

Luft: 24°. River raftingvand fra bjergene: 12°

28. JANUAR

NEW ZEALAND

Efter en tiltrængt dags kørepause bumlede vi derudaf igen i vores van og tog den 4 timer lange tur fra regnfulde Milford Sound mod lidt varmere, men dog overskyede Queenstown. Vi holdt et stop undervejs og gik en tur i en helt særlig grønmosset troldeskov og spiste derefter frokost i den lille by Te Anau inden vi ramte Queenstown sidst på eftermiddagen. Vi besluttede at lade camping være camping et par dage og checkede i stedet ind på et hotel for to nætter. Glæden ved at sove i en rigtig seng og have sit eget bad igen var overvældende. 

22°. Spredte solstrejf gennem skyerne

27. JANUAR

NEW ZEALAND

I øsende regn og blæst var vi ude at sejle på "fjorden", men det betød at der var mange flere vandfald at se end i tørvejr. Oplevelsen var overvældende - bjergsiderne er så høje, brutale og smukke at det var tæt på uvirkeligt. Kaskader af vand fosser ud af klippevæggene hvorend du kigger hen. Den heftige regn fortsætter så vores planlagte hike udskyder vi til i morgen, så denne eftermiddag har vi brugt i fællesrummet på Milford Sounds Lodge, hvor vi har unyttet at der er fornuftig wifi til at få lavet hjemmeside, downloadet film og bøger og lavet lektier med Saga.

15°. Silende regn og torden.

26. JANUAR

NEW ZEALAND

Laaaaaang køredag mod Milford Sounds. 6 stive timer (plus det løse) i van the man. Dog ramte vi overnatning på den smukkest beliggende campingplads nogensinde. Dybt i kløften mellem to stejle bjerge på knap 2 km højde i fjordlandet. Ubeskriveligt smukt! Vejret var tilgengæld ret hidsigt. Milford Sound har åbenbart ca. 200 regnvejrsdage om året og der falder knap 9 meter regn om året.

10°. Storm fra vest og hvad der føles som 2 meter regn.

25. JANUAR

NEW ZEALAND

Skulle efter planen have kørt til Queenstown, men en trafikulykke på den eneste vej fra Mount Cook dertil, gjorde at vi måtte ligge nye planer. Efter et kort stop ved en stor lavendelmark og en lidt tvivlsom lavendel/mangois kørte vi i stedet mod østkysten og Moeraki Boulders Beach. En højst besynderlig samling af nogle meget store runde sten, som ligger spredt ud på en strand på den østkysten.

Overnatning på en lidt slidt campingplads. Verdens dårligste grillpølser til aftensmad. 

16° og blæsende. Ikke alle dage kan værd lige gode

24. JANUAR

NEW ZEALAND

Solopgang over Lake Tekapo. Udsigt over søen fra vores camp spot. Bjergtinder i baggrunden. Shit her er smukt.

Et dyp i de nærliggende varme kilder. Utroligt rart at dyppe sin lidt kolde campingkrop i 38° varmt vand.

Dagens køretur tog os mod Mount Cook. Efter en time i vores van rammer vi bunden af Lake Pukkaki. En anden af de der azurblå søer, der ligesom Lake Tekapo, får sin vand fra gletsjerne omkring Mount Cook.

Blå himmel. Solen skinner. Alt er præcist som det skal være. Videre langs søbredden mod Mount Cook. 

En lokal kvinde anbefalede os at hike op mod Tasman Glacier, så det gør vi. Vanvittigt syn ud over en isblå sø med den 26 km (snart 25 km pga klimaforandringerne) lange gletsjer i baggrunden.

10°. Fuld bjergsol. Føles som 20°. Røde næser til alle. 

23. JANUAR

NEW ZEALAND

Vågnede 02.35 ved luftalarm. Ved ikke helt hvad det handlede om. Alle på pladsen lod til at tage det rimeligt roligt, bortset fra os og det ældre tyske ægtepar i vognen ved siden af. 

Om morgenen stod vi op til regn og besluttede at bruge det meste af dagen på at køre mod Laka Tekapo. En smuk og azurblå kold bjergsø, hvor der efter sigende skulle være mindst 7 lig i. Dog ikke fordi den New Zealandske mafia har dumpet deres overskudlager der, men vist mere fordi nogle tossede adrenalinjunkies er kommet lidt på afveje. 

8° og regn. Sommeren i NZ er præcist som den danske. 

22. JANUAR

NEW ZEALAND

Mod Akaroa. En lille halvø øst for Christchurch. Vist nok besat af fransken inden Englænderne kom og indtog hele skidtet. På vej dertil et lille stop i Little River på den herligste café in the middle of nowhere.

Et af de steder der bare rammer den helt rent. God kaffe. God stemning. Gode kager. 

The scenic route mod akaroa, som betyder bjergkørsel og vild udsigt over en smuk azurblåt vand. 

Akaroa ligger ligger i en bugt, i en gammel vulkan og udmærker sig ved at have nogle meget sjældne delfiner i bugten. Dem skulle vi selvfølgelig se. Så ombord på en båd. Og ud i bugten. And lucky us. 12-15 små søde sortplettede delfiner viste sig for os på turen. Endnu en dejlig campingplads. Nu med smuk udsigt over bugten. 

23°. Solskoldet 

21. JANUAR

NEW ZEALAND

Vi landede i NZ efter 9.5 times lang flytur fra Singapore. Fik nøglerne til vores autocamper. En skøn og rummelig van, der skal transportere os rundt i de næste 3 uger. Vores forsøg på at bekæmpe jetlagget ved at stoppe i Singapore, gik ikke helt som forventet. Så vi droppede alle planer om straks at køre ud på landevejene og valgte i stedet at proviantere og checke ind på en campingplads ikke så langt fra lufthavnen i Christchurch.

Alle var trætte. Alle sov tungt.

25°. Let brise fra vest

20. JANUAR

Singapore

Kort dag inden vi skulle i lufthavnen. Ikke lavet det store.

Gået en tur op ad shoppinggaden Orchard Road for at få tiden til at gå. Set byen fra toppen fra Ion Sky. 

30° og regnvejr

19. JANUAR

Singapore

Vi har 1.5 dag i Singapore inden vi tager videre til det egentlige første rejsemål. Egentligt et forsøg på at knække jetlag over i to, så det ikke var så slemt at lande i New Zealand. Men også for at besøge Singapore, hvor ingen af os har været før. Brugte dagen på at vade lidt rundt i gaderne, spist frokost med Mia fra ferm og selvfølgelig få en Singapore Sling og kastet jordnødder på gulvet på Raffles.

Om aftenen var vi på night safari i Singapore Zoo. 

30°. Fugtigt. Ca. 60 graders temperaturforskel fra Lapland.

14. JANUAR

LAPLAND

Nogle vil sige, at stå op kl. 7.30 for at sætte sig ud i en kane i -25° for at blive trukket rundt af nogle rensdyr, vil tendere grænsen af selvpineri. Men ikke os. Så afsted i adstadigt tempo. Var det koldt spørger du? Oh yes. Røvkoldt. Sidste aften i Lapland brugte i Saariselkas lokale bowlinghal. 

-25°. Bundfrosne

13. JANUAR

LAPLAND

Livet med en teenager kræver heldigvis også nogle dage, at man sover længe. Så vi var under den varme dyne til sent. Om eftermidddagen var vi på det lokale Saariselkä Skisportsted for at prøve Europas længste kælkebane. 2 km lang og hylende morsom. Sent på aftenen lød hotellets indbyggede aurora-alarm.
Og så var det på med det varme kluns igen og frem med kameraet.

-19° og overskyet

12. JANUAR

LAPLAND

Tidligt op og ud i kulden igen. Denne gang med verdens bedste tur på hundeslæde. På alle måder en vidunderlig oplevelse. At stå på en slæde og prøve at styre fem ret vilde slædehunde, der enten vil slås med hinanden eller bare tonse afsted, er noget af det sjoveste og mest herligste vi nogensinde har oplevet. 

Dagen i dag var den klart koldeste med en temperatur der ramte lige omkring -33°c. Så vi tænkte at hvad ville være bedre, end at slutte dagen i et traditionelt finsk træfyret sauna, for lige for at blive varmet op igen. Det blev vi heldigvis også. I hvertfald for en kort stund, for hvad er en tur til Lapland uden det kombinere saunaen med en lille badetur i en sø

-33°. Iskolde

11. JANUAR

LAPLAND

Anden dag staretede med en god vandretur rundt på resortet i den bidende arktiske kulde. Forbi de lokale rensdyr i den fineste solopgang kl. 10 og se solnedgangen igen kl. 14. 

Hjemme i hytten igen tog vi den obligatorisk saunatur med lidt rullen i sneen. 

Om aftenen havde vi booket en 3 timers snescootertur på jagt efter mere nordlys. Som vi desværre ikke så. Tilgengæld frøs vi ret meget. 

-21°. Vi har undervurderet kulden

10. JANUAR

LAPLAND

Første dag på den store jordomrejse startede vi i dejligt arktisk kulde i det utroligt smukke Lapland.  

Dagen startede dog med at sige farvel til vores hus Strandhøjsvej og overdrage det til de nye søde ejere.

Derefter direkte i lufthaven og afsted mod Lapland. 

Et af ønskerne vi havde da vi bookede turen var at se nordlys, hvilket blev indfriet stort set med det samme, da det bragede løs på himlen, minutter efter vi havde checket ind på vores hotel. Absolut magisk. 

Så er barren ligesom sat for resten af turen.

-9°. Vanvittigt smukt